Du taler med den,der bygger det.

Jeg bygger systemer til virksomheder, der har noget, der gøres i hånden hver uge.
Jeg driver Bygvad fra Roskilde. Kunderne er værksteder, skadecentre og håndværkere: folk der har travlt, og som ikke har tid til at sidde med et system, der er bygget til nogle andre.
I 2026 har jeg bygget et projektstyringssystem til en byggevirksomhed, hvor timerne registreres på pladsen i stedet for på sedler, og Lånebiler til et skadecenter, hvor hvert udlån dokumenteres med billeder og underskrift på telefonen. Ved siden af driver jeg MineFisk, en app til lystfiskere med over 200 brugere.
Sådan arbejder jeg.
Fire ting, der går igen i alt, jeg bygger.
Jeg finder problemet ude hos jer
Jeg kommer forbi og ser, hvordan I arbejder i dag. Hvor sedlerne ligger, hvem der ringer til hvem, og hvad der bliver glemt. Det er der, systemet skal ramme, ikke i en kravliste.
Jeg bygger til jeres måde at arbejde på
Ikke en standardpakke. Timerne registreres, som jeres folk allerede tænker på dem. Billederne tages i den rækkefølge, mekanikeren alligevel går rundt om bilen.
Jeres folk skal kunne bruge det første dag
Jeg sætter det op sammen med jer på stedet og viser det til dem, der skal bruge det. Virker det ikke i hånden på en mekaniker eller en tømrer, er det ikke færdigt.
Jeg følger op, når det er i brug
De første uger dukker der altid noget op, som ingen tænkte på. Det retter jeg. Og det er mig, der sidder med det bagefter, også om et halvt år.
Hvad du kan forvente.forvente.
De tre ting jeg siger til alle, inden vi går i gang.
inden vi går i gang
Du kender prisen, inden noget går i gang. Ekstra ønsker aftales, før de bliver lavet.
hele vejen
Du taler med den, der bygger det. Ingen projektledere, ingen mellemled.
normalt, på hverdage
Support på hverdage 08 til 16. Ring, hvis det haster. Ingen døgnvagt, det siger jeg hellere på forhånd.
Fortæl mig, hvad der tager tid hos jer.
Så vender jeg tilbage med et forslag og en fast pris. Uforpligtende.